HAR BRUG FOR AT DEFINIERE
ORDERNE.
FOR AT FINDE FODFÆSTE
TIL FØLELSERNE.
JEG FORVIRRES,
DET FORVÆRRES.
GÅR I STÅ,
MIDT I.
HVAD HVIS JEG FALDER,
ELLER SPRINGER.
GÅR ITU.
FORSTÅR DU MON?
MINE KRINGLEDE KRIMS-KRAMS.
VED IKKE,
OM JEG GØR.
LAD MIG ALENE,
MED ROD OG RODLØSHED.
29.10.10
25.10.10
24.10.10
Jeg savner det,
så det gør fandens ondt.
inden i mig.
savner suset, bruset,
alt der var,
som jeg glemte at nyde.
savner lydene, lugtene, menneskerne.
kærtegn og sommer,
alt det der var så fandens godt.
mens jeg i savnet glemmer smerten,
og det der var så svært,
både vinterkulde og ensomhed.
eller hvad det nu var,
der der hul inden i,
der aldrig synes udfyldt.
jeg savner dig,
savner selskab og tryghed.
savner alt det simple,
der ikke var simpelt nok.
savner hemmelig cigaretter,
og nætternes ulidlige længde,
når verden sov og livet var stille.
for første gang,
savner jeg det,
så det gør fandens ondt.
![]() |
| savn |
Jeg savner det,
så det gør fandens ondt.
inden i mig.
savner suset, bruset,
alt der var,
som jeg glemte at nyde.
savner lydene, lugtene, menneskerne.
kærtegn og sommer,
alt det der var så fandens godt.
mens jeg i savnet glemmer smerten,
og det der var så svært,
både vinterkulde og ensomhed.
eller hvad det nu var,
der der hul inden i,
der aldrig synes udfyldt.
jeg savner dig,
savner selskab og tryghed.
savner alt det simple,
der ikke var simpelt nok.
savner hemmelig cigaretter,
og nætternes ulidlige længde,
når verden sov og livet var stille.
for første gang,
savner jeg det,
så det gør fandens ondt.
18.10.10
forsøger at forstå,
flygtige dråber, der nænsomt
græder på ruden.
falder, fra den store åbne himmel
og forandrer.
mens bladene ændres,
fra livsfuldt grønt til blodigt rødt,
og verden flyder
fuldender strømmen,
af fandens forandring.
og jeg selv
er den frygtsomme flod,
der larmende løber,
følsomt gennem livet,
frydes over skønhed,
frustreres af modgang,
frastødes,
af jagten på det mig selv,
forandringen forvandler.
flygtige dråber, der nænsomt
græder på ruden.
falder, fra den store åbne himmel
og forandrer.
mens bladene ændres,
fra livsfuldt grønt til blodigt rødt,
og verden flyder
fuldender strømmen,
af fandens forandring.
og jeg selv
er den frygtsomme flod,
der larmende løber,
følsomt gennem livet,
frydes over skønhed,
frustreres af modgang,
frastødes,
af jagten på det mig selv,
forandringen forvandler.
9.10.10
3.10.10
2.10.10
kolde øl, kolde fødder.
Blodrødt smil,
svævende i kjole og ustabile sko
med al for langt til jorden.
Fylde sig med fuldskab,
dansende i ring, hånd i hånd
med fantasillion tanker.
Drikke kolde øl,
fående forbandet kolde fødder
for selvom jeg vil, tør jeg ikke.
svævende i kjole og ustabile sko
med al for langt til jorden.
Fylde sig med fuldskab,
dansende i ring, hånd i hånd
med fantasillion tanker.
Drikke kolde øl,
fående forbandet kolde fødder
for selvom jeg vil, tør jeg ikke.
Abonner på:
Opslag (Atom)
