Humørsyg. 

Humørsky.

Flyver.

Blandt himlens stjerner.

I forvirring.

Kan ikke nå.
Berører.
Der er et rum.
En tavshed.
Som aldrig fyldes ud.
Mellem dig.
Og mig.

Eksisterer. Realiserer. Komplicerer.

Når jeg sidder her og betragter.

Opsluges.

Er det dine åbne øjne der ser, dine tanker der tænker, tænker jeg, der betager.

Og jeg lytter, når du taler, for du forundres og jeg nyder, din tankevirksomhed.

Jeg bilder mig ind.

Dine øjne stråler, som dit sind.

Når dit blik fanger mit og mit hjerte slår et ekstra slag.

Er jeg forelsket.

Var det altid sådan?
Faldt jeg ud i verden og slog hul på mit knæ, så blodet løb ned ad mit barneben.
Gik mit hjerte kold, allerede der?
Nu føltes det så fjernt, hele verden.
Og når du nænsomt røre ved min vinter-hvide pigehud lukker mit hjerte sig.
Jeg mærker, ingen verdens ting.
Var det altid sådan?

De første fnug er faldet blødt

I et idyliske univers

Jeg smiler og tænker

For mig selv.

Forelsket i fredagsnætter.

Flakker hvileløst omkring,
I byens uendelige univers.
Slentrer ned mod søerne,
I isnende støvregn.
Modløsheden indhenter mig,
Når jeg rammer blågårdsgade.
For verden er lukket og slukket.
Så jeg tænder en cigaret,
Og væmmes ved mig selv.
Vinteren finder vej,
Fra alle leder, kanter og huller.
Og ikke den uskyldige,
Finurlige snefyldte vinter.
Men den håbløse,
Grå, i alverdens nuancer.
Og da jeg lander,
Midt i den mennesketomme assistenskirkegård.
Sætter jeg mig på en bænk,
og er i stilstand.

11/11/10

At snakke med dig
Over en cigaret
Der bliver til mange
På trappekantens
kolde sten
I smilende solskin

Jeg har savnet
Dit stemmelejes ro
Og dine grønne øjne
Din selvsikre usikkerhed
og dit venskab
Selv når jeg hader dig

Du forstyrrer
Min ellers rolge bane
Af fandens hverdag
Jeg savner dit sind
og betragtning
Af livets tilfældigheder

Jeg håber
Du overlever verdens
Op- og  nedture
Og vi måske kunne
hjælpe hinanden
Og genfinde os selv.

Når en tåre falder
Fra øjets krog
Og den udslidt løber
Ned af kinden
Maler sorte spor
Af håbløshed
Gør det fandens ondt
Inden i.

HJERTEBANKEN,
ÅNDEDRÆT.


JEG LEVER.

Rødvinstænder,

Rygerlunger,

Modløse mandage.

Jeg drømte om dig i nat
     Vi druknede og forsvandt
   Fra hinanden
          Jeg overlevede og han sagde
       Han elskede mig
               Så blev jeg vred
           Og vågnede forundret
                    Jeg er en lille smule bange
                For at miste dig

GØR VI ALLESAMMEN ONDT?

Helt konfus.
Og  trillion ting jeg ikke forstår.
Hver tænker sit.
Jeg tænker mit.
Uforståelige menneske.
Tænker.
Alt for mange tanker.