En strøm af tanker flyder larmende gennem mit hoved og forstyrrer, frustrerer, forvirrer.
Banker, hamrer og minder mig
Om alt jeg ikke gør, glemme at nyde og leve i.

Gennemsigtig svæver jeg gennem en verden af millioner og atter millioner støvpartiklers uendelige skønhed, der i solstrålens lys glimer som funklende stjerner og alverdens skjulte rigdomme. Jeg løfter mit tunge legeme fra de hvide lagner der søvndyssende fastholder mig i indelukket varme efter nattens dyb og flyver overvældet ud i forårets friske vindpust og vidunderlige liv.

når kaos mødes kosmos
og jeg tager tiden i egen hånd
bliver verden en hvirvelvind
af tilfældigheders vanvid

Det går sløvt for sig midt i verdens travle trafik,
når jeg kraftesløs bevæger mig omkring i byens stille larm.
Den ene cigaret tænder den næste fordi vinteren står på hæld
og jeg udmattet råber forår, håber det kommer for at blive
så jeg kan sidde i solen og samle krafter.

Skær verden ud i pap, lad mig se den så jeg forstår

når natten falder på
og mit hoved ligger på puden
så ved jeg de vil komme
snigende og mørke
gøre mig søvnløs
de der fandens tanker

DER ER FORÅR I LUFTEN

Da jeg trådte ud på gaden i morges, for at skynde mig op på cyklen og nå den time jeg allerede kom for sent til, var asfalten blank af regnvej. Og selvom det endnu er koldt, var der noget over måden verden duftede på. Det slog mig, det var forår. Den renhed der ligger som et tæppe over byen efter forårsregn, fyldte luften i morges. Og da jeg for lidt siden tændte en cigaret og cyklede gennem byen på min vej hjem fra arbejde, skinnede solen på en blødere måde, blødere end vinterens knivskarpe frostklare sol. Mine læbe spredtes i et smil og lykkeligt følte jeg forårets kommen. Nu tror jeg på det. Tror på at forår, varme, følelser og overskuddet vender tilbage i kroppen og snart titter frem efter mange måneders gemmeleg.

Du bad om ikke så lidt.

Du spørger om vi skal snakke, jeg siger vi taler og du forstår vidst ikke helt. Men du lægger ordene i munden på mig og nej, jeg føler mig ikke voldtaget, bare lidt mekanisk, som gør vi det om og om igen. Du taler, jeg lytter og bliver lagt ord i munden der ikke er mine.

leder tankerne på afveje og lader verden opsluge mig