...og med lukkede øjne

sidder stille op ad taget
med udsigt til hele verden
og byens lys der spejler sin glans i kanalen
ryger en cigaret i dit selskab.
Stjernerne lyser ikke rigtig i aften
og byen er endnu engang stille
eftertænksom og med lukkede øjne.

Kan ikke være i mig selv
Har fået for meget, for lidt, nok.
Jeg kan slet ikke udstå mit eget jeg,
Ville ønske du aede min kind og fortalte
at vi har alverdens uendelige tid
og livet er tilstrækkeligt.

Tænk at sælge tanker
og have sin egen tankevirksomhed
Så man kunne tjene penge på idéer
og blive idérig

Det er ligesom når dit drenge-hjerte slår larmende mod min ryg
og vi i omfavnelse deler åndedræt.

Sådan er det nu engang,
når man glemmer sig selv og pludselig står midt i livet,
mangler svar på spørgsmål der endnu ikke er stillet.
Man ved hverken op eller ned
og verden synes pludselig uendelig stor,
ganske uforståelig.

HVAD GØR LIVET MENINGSFYLDT?

Nogen gange er jeg bange for at verden er ved at falde sammen omkring mig,
og jeg ved snart ikke hvordan jeg griber fat i livet og samler puslespillet,
der er simpelthen for mange brikker.

Løbet tør for ord, tanker, handling.
Trænger til forandring.
Mine tunge skridt vandrer ensformigt rundt i livets monotonitet
Og det keder mig,
Sådan er det nu engang når verden går på hæld og man længes
længes efter frihed