Står i svimlende højder
Ved kantet af en gyngende afgrund
Der stejlt rækker ud mod mørket
Og mens løsnet grus risler ned i dybet
Mister jeg balancen
Idet mit blik er fæstnen på et ubestemt sted i det sorte intet
Og jeg falder
Flyver gennem intetheden
Med hoved først, famler jeg ud i luften
Og mine hænder fanger
Alt det intet der er
Verden er uendelige i dybet
Og jeg søger
For mine lungers fulde kræft søger jeg
Et lys og en vej
Opad
Op i livet og tilbage.