Da jeg trådte ud på gaden i morges, for at skynde mig op på cyklen og nå den time jeg allerede kom for sent til, var asfalten blank af regnvej. Og selvom det endnu er koldt, var der noget over måden verden duftede på. Det slog mig, det var forår. Den renhed der ligger som et tæppe over byen efter forårsregn, fyldte luften i morges. Og da jeg for lidt siden tændte en cigaret og cyklede gennem byen på min vej hjem fra arbejde, skinnede solen på en blødere måde, blødere end vinterens knivskarpe frostklare sol. Mine læbe spredtes i et smil og lykkeligt følte jeg forårets kommen. Nu tror jeg på det. Tror på at forår, varme, følelser og overskuddet vender tilbage i kroppen og snart titter frem efter mange måneders gemmeleg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar