sådan er det nu engang,
når natten er ung og timerne lange.
jeg sidder i mit vindue
mens tonerne forsvinder langsomt ud i mørket.
kan ikke tage mig sammen,
til hverken det ene eller det andet,
slet ikke lægge mig til ro.
formler og beviser danser for mit indre øje
og jeg gider ikke mere.
vil bare sige stop og holde op
aldrig, aldrig gøre det mere.