13.9.10

Når skyggerne bliver lange
Græder jeg.
Fordi det aldrig er
Tilstrækkeligt.
Livet i des skarpe kanter.
Jeg græder over ynkeligheden
I mig selv.
Over det søen spejler
Og røgen der gråt æder
Mine lunger.
Jeg græder fordi jeg ved,
At jeg intet ved
Og forventninger ikke indfries.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar